Ofte stillede spørgsmål

Brug for hjælp? Vi har samlet de spørgsmål, vi oftest får fra vores brugere angående Pling og Pling.dk. Hvis du ikke kan finde svar på dit spørgsmål, er du altid velkommen til at kontakte vores kundeservice og få den hjælp, du har brug for. Du finder vores telefonnummer nederst på siden.

Hvordan kommer jeg i gang med Pling?

Hvor henter jeg Pling appen?

Du kan tilgå Pling enten fra din telefon/tablet eller fra en computer:

 

iPhone/iPad - App Store.

Android telefon/tablet - Google Play.

Computer (PC/Mac) - Pling Web

Hvordan opretter jeg et abonnement?

Du kan oprette et abonnement på Pling via vores hjemmeside www.pling.dk eller via Pling appen. I begge tilfælde skal du udfylde felterne fornavn, telefon, e-mailadresse og password. Dernæst skal du oplyse dine kreditkortinformationer.

 

Hvis du opretter via vores hjemmeside, skal du downloade appen og logge ind med dine givne informationer.

Hvilken udgave af Pling passer til mig?

Pling Komplet

Pling Komplet for dig, der ønsker ubegrænset adgang til alle Plings magasiner og ugeblade samt alle tidligere udgaver. Du kan tilmed dele adgangen med op til fem andre brugere. Den første måned er gratis. Derefter koster et abonnement 99 kr. pr. måned. Pengene trækkes automatisk, med mindre du aktivt opsiger abonnementet senest fem dage inden næste betaling.

 

Pling Kombi

Pling Kombi er for dig, der allerede abonnerer på et eller flere af Allers ugeblade eller magasiner. Du får fuld digital adgang til Plings magasiner og ugeblade og du kan tilmed dele adgangen op til fem andre brugere.

Pling Kombi koster 49 kr. pr. måned, dog kun så længe dit printabonnement er gældende. Opsiger du dit printabonnement, overgår dit Pling-abonnement til vores normalpris 99 kr./md.

 

Pling Favorit

Pling Favorit er for dig, der allerede abonnerer på et eller flere af Allers ugeblade eller magasiner, og samtidig ønsker adgang til den digitale udgivelse i Pling.

Abonnerer du for eksempel på SE og HØR, kan du også læse SE og HØR digitalt i Pling. Pling Favorit er gratis så længe dit printabonnement er gældende.

Hvad betyder ”Pling vil bruge auth0.com til at logge ind”?

Når du logger på Pling, ser du den følgende besked:

 

"Pling vil bruge ''auth0.com'' til at logge ind"

 

Du skal være helt rolig. Det er kun dine log-in oplysninger, der bliver delt med Pling for at give dig adgang til magasinerne.

 

Klik 'Fortsæt' for at komme videre.

 

Ifølge Databeskyttelsesforordningen skal dine personlige oplysninger opbevares sikkert og fortroligt.

 

Vi bruger systemet Auth0 til at opbevare din brugeroplysninger. Auth0 er en amerikansk virksomhed og dine data overføres derfor til et land uden for EU/EØS.

 

Auth0 er imidlertid certificeret under EU-US Privacy Shield https://www.privacyshield.gov/list), hvilket sikrer et tilstrækkeligt beskyttelsesniveau.

 

Du kan læse mere om sikkerheden bag Auth0 her: https://auth0.com/security

Hvordan bruger jeg Pling appen?

Findes der en guide til, hvordan jeg bruger Pling?

Her kan du finde guides til de fleste funktioner i Pling-appen.

Kan jeg bruge Pling på en computer (Mac/PC)?

Pling kan bruges på en computer (PC og Mac). Du kan læse og gemme dine yndlingsmagasiner og -ugeblade direkte fra din computer. 

 

Hvis du ønsker at læse dine magasiner og ugeblade på computeren, skal du logge ind igen. Følg denne vejledning:

  1. Klik på "Læs" i menuen på Pling.dk
  2. Klik på login-ikonet i øverste højre hjørne for at logge ind 
  3. Log ind på din Pling bruger
  4. Vælg det magasin, du gerne vil læse
  5. Klik "Føj til bibliotek"
  6. Nu ligger magasinet i dit bibliotek, og du kan læse det

 

Kan jeg bruge Pling i udlandet?

Pling kan bruges overalt. Hvis du befinder dig et sted uden internetdækning, kan du downloade magasinerne inden rejsen. Downloadede magasiner gemmes i dit bibliotek i appen.

Kan jeg bruge Pling uden internetforbindelse?

Du kan tilgå appen og læse alle dine downloadede magasiner uden internetforbindelse – men du kan ikke downloade nye magasiner, hvis ikke du er på internettet.

Hvor mange enheder kan jeg bruge Pling på?

Et Pling-abonnement kan bruges på op til fem forskellige enheder samtidig.

Det vil sige, at du kan logge ind på din konto på op til fem forskellige smartphones, tablets eller computere. Du kan derfor dele Pling med din familie og venner.

Jeg har glemt mit kodeord, hvad gør jeg?

Hvis du har glemt dit kodeord, kan du nulstille det via vores hjemmeside. Det gør du ved at trykke på ”Min Konto” i menuen og dernæst trykke på ”Glemt kodeord?”. Indtast din e-mailadresse, og vi sender dig et nyt, midlertidigt password, som du dernæst kan ændre i "Min Konto" "Skift kodeord".

 

Hvilke OS-versioner (operativesystemversioner) understøtter Pling?

Pling er understøttet af følgende OS-versioner:

  • iOS 11 og senere
  • Android 5 eller senere

Hvis dit operativsystem er ældre end de versioner, der står beskrevet her, skal du opdatere dit device for at fortsætte med at bruge Pling.

 

Hvilket abonnement skal jeg vælge?

Hvad koster Pling?

Pling fås i tre udgaver.

 

Pling Komplet

Med Pling Komplet får du ubegrænset adgang til alt indhold i Pling. Du får altid den første måned gratis, og derefter koster dit abonnement 99 kr. pr. måned. Pengene trækkes automatisk, med mindre du aktivt opsiger abonnementet senest fem dage inden næste betaling.

 

Som abonnent på Allers magasiner og ugeblade, kan du kombinere dit print-abonnement med Pling. Der er to måder at gøre det på: Pling kombi og Pling Favorit.

 

Pling Kombi

Hvis du er printabonnent på et eller flere af Allers magasiner eller ugeblade, får du fuld adgang til alt indhold i Pling til halv pris. Du skal derfor kun betale 49 kr. pr. måned for dit Pling-abonnement. Dette gælder så længe dit printabonnement er aktivt. Opsiger du dit printabonnement, overgår dit Pling-abonnement til vores normalpris 99 kr./md.

 

Pling Favorit

Hvis du er printabonnent på et eller flere af Allers magasiner eller ugeblade, får du med Pling Favorit gratis adgang til den digitale udgave af dit printabonnement i Pling. Abonnerer du eksempelvis på femina, kan du læse femina gratis i Pling.

Hvordan betaler jeg for Pling?

Har du oprettet din Pling-konto via vores hjemmeside, bliver beløbet trukket fra dit angivne betalingskort.

 

Har du oprettet din Pling-konto via en iOS (Apple) enhed, bliver beløbet trukket fra din iTunes konto.

 

Har du oprettet din Pling-konto via en Android-enhed, trækkes beløbet fra det angivne kort.

Hvad hvis jeg allerede har et abonnement hos Aller?

Hvis du er printabonnent på et eller flere af Aller Medias magasiner eller ugeblade, får du fordele i Pling.

 

Pling Kombi:

Som abonnent hos Aller får du fuld adgang til alt indhold i Pling til halv pris. Du skal derfor kun betale 49 kr. pr. måned for dit Pling-abonnement. Dette gælder så længe dit printabonnement er aktivt. Opsiger du dit printabonnement, overgår dit Pling-abonnement til vores normalpris 99 kr./md.

For at få Pling Kombi skal du klikke herDu vil efterfølgende blive bedt om at indtaste dine oplysninger samt Aller-kundenummer for, at vi kan bekræfte dit abonnement.

 

Pling Favorit:

Med Pling Favorit får du gratis adgang til den digitale udgave af dit printabonnement i Pling. Abonnerer du eksempelvis på femina, kan du læse femina gratis i Pling.

For at få Pling Favorit skal du klikke her. Du vil efterfølgende blive bedt om at indtaste dine oplysninger samt Aller-kundenummer for, at vi kan bekræfte dit abonnement.

Hvad er Pling Favorit?

Som abonnent hos Aller kan du læse dit magasin gratis i Pling. Vi kalder det Pling Favorit.

 

For at få adgang, skal du oprette en Pling Favorit-konto, downloade appen, Pling, og logge ind. Når du er logget ind, ligger dit blad klar til dig i dit bibliotek, hvor du også kan finde tidligere udgivelser af dit printabonnement.

 

Ved oprettelse skal du angive dit kundenummer.

 

Pling Favorit er et fuldstændig gratis tilbud til dig som abonnent.

Hvad er Pling Kombi?

Som abonnent hos Aller får du Pling til halv pris. Vi kalder det Pling Kombi.

 

Med Pling Kombi kan du kombinere dit printabonnement med fuld adgang til samtlige magasiner og ugeblade, som Pling udbyder – for kun 49 kr. pr. måned. Opret din Kombi konto her, download Pling og log ind.

 

Ved oprettelse skal du angive dit kundenummer.

 

Pling Kombi giver fuld adgang til Pling, så længe dit printabonnement er aktivt. Opsiger du dit printabonnement, overgår dit Pling-abonnement til vores normalpris 99 kr./md.

Du kan dele Pling Kombi med op til fem brugere og opsige når som helst.

Hvordan opsiger jeg mit abonnement?

Der er forskellige måder at opsige dit Pling abonnement på alt efter, hvor du har oprettet det.

 

Pling.dk

Har du oprettet dit abonnement på vores hjemmeside, skal du logge ind på pling.dk med din e-mailadresse samt dit kodeord. Når du er logget ind, skal du vælge "Opsig Pling", så vil du komme frem til opsigelsessiden, hvor du kan opsige dit abonnement. Når dit abonnement er opsagt, vil vi sende dig en bekræftelse på din opsigelse på mail.

 

iOS

Har du oprettet dit abonnement direkte via App Store på en iOS-enhed, kan du opsige på to måder:

1.    Deaktiver i Indstillinger på din mobil

  • Gå til ’Indstillinger’ på din mobil
  • Tryk på dit navn øverst
  • Tryk på ’Abonnementer’
  • Vælg ’Pling abonnement’, og tryk på 'Annuller prøveperiode' eller 'Annuller abonnement'.

2.    Deaktiver i App Store

  • Åben App Store på din mobil
  • Tryk på dit billede i øverste højre hjørne
  • Tryk på ’Abonnementer’
  • Vælg ’Pling abonnement’, og tryk på ’Annuller’.

Læs mere her: https://support.apple.com/da-dk/HT202039

 

Android

Har du oprettet dit abonnement direkte via en Android-enhed, skal du opsige det på https://pling.zinioapps.com/

  1. Login på med dine abonnementsoplysninger
  2. Klik på profilikonet øverst i højre hjørne, og gå til Indstillinger
  3. Klik på Abonnementer
  4. Klik Administrer ud fra det aktive abonnement
  5. Klik Deaktiver for at stoppe abonnementet ved udløb af den betalte/gratis periode 

Hvad sker der efter gratis måned?

Når den gratis måned er gået, vil du automatisk blive opkrævet betaling via dit kreditkort.

Er mit abonnement bindende?

Nej. Der er ingen bindingsperiode på Pling, og du kan opsige dit abonnement, når du vil.

Hvor kan jeg købe eller indløse et gavekort til Pling?

Jeg har fået et gavekort til Pling. Hvordan kommer jeg i gang med Pling?

  • For at indløse dit gavekort kan du klikke på linket her eller på menupunktet "Gavekort" nederst på Pling.dk og derefter klikke på ’Indløs gavekort’.
  • Opret konto, og indtast din gavekode, som du finder på dit gavekort.
  • Bekræft venligst, at vi har din rigtige e-mail. Det gør du ved at klikke på linket i den e-mail, vi sender til dig, når du har oprettet din konto.
  • Download Pling-appen på din tablet eller smartphone, eller læs direkte på din computer Pling Web. Du finder appen enten på App Store eller Google Play.
  • Log ind med det brugernavn og den adgangskode, du lige har oprettet på Pling.dk, og kom i gang med at bruge Pling.

Hvordan køber jeg et gavekort til Pling?

  • For at købe et gavekort til Pling kan du klikke på linket her eller på menupunktet ’Gavekort’ nederst på Pling.dk og derefter klikke på ’Køb gavekort’.
  • Her kan du vælge et gavekort gældende i 3, 6 eller 12 måneder fra det tidspunkt modtageren aktiverer gavekortet.
  • Gavekortet bliver sendt til den email-adresse, du har angivet under oprettelsen. Du kan sende gavekortet direkte til modtageren eller til dig selv og printe eller videresende, som du har lyst.

Fik du ikke svar?

Ring til telefon +45 72 34 20 81