Uden kød – vegetariske opskrifter til 1 måned
Vil du gerne spise mindre kød, men synes du, det er svært at komme i gang? Der er mange gode grunde til at skære ned på kødet og skrue op for det grønne, og uanset om dine kødfri køkkenplaner skyldes hensynet til klimaet, dyrevelfærd eller din egen sundhed – eller om du motiveres af alle tre ting – bliver du hjulpet godt på vej her. Glæd dig til at gå i kast med nemme, vegetariske opskrifter, der fører dig gennem en hel måneds grøn madlavning uden større besvær! Du får også masser af tips til, hvordan du gør det lettere og sjovere for dig selv at lave fyldig mad med grøntsager, så du både bliver godt mæt og får spændende smagsoplevelser.